Når du står i supermarkedet og ser ord som “rig på protein”, “godt for immunforsvaret” eller “bidrager til normal energiomsætning” på emballagen, kan det være svært at vide, hvad der egentlig ligger bag. Er det markedsføring – eller er det dokumenteret sandt? I Danmark og resten af EU er der strenge regler for, hvad producenter må sige om fødevarers ernæringsmæssige og sundhedsmæssige egenskaber. Her får du et overblik over, hvad der er tilladt, og hvordan du som forbruger kan gennemskue anprisningerne.

Hvad er en ernærings- og sundhedsanprisning?

En ernæringsanprisning handler om, hvad et produkt indeholder – for eksempel “lavt fedtindhold”, “kilde til fibre” eller “uden tilsat sukker”. En sundhedsanprisning går et skridt videre og siger noget om, hvordan et næringsstof påvirker kroppen, som i “calcium er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler”.

Fælles for begge typer er, at de kun må bruges, hvis de opfylder bestemte kriterier fastsat i EU’s forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger (EF nr. 1924/2006). Reglerne skal sikre, at forbrugerne ikke bliver vildledt, og at udsagnene bygger på videnskabelig dokumentation.

Ernæringsanprisninger – faste definitioner

Når en producent skriver, at et produkt er “rig på” eller “kilde til” et næringsstof, skal det kunne dokumenteres ud fra præcise grænseværdier. For eksempel:

• “Kilde til” betyder, at produktet indeholder mindst 15 % af det anbefalede daglige indtag (per 100 g eller 100 ml) af det pågældende næringsstof.
• “Højt indhold af” kræver mindst det dobbelte – altså 30 %.
• “Lavt fedtindhold” må kun bruges, hvis produktet indeholder højst 3 g fedt pr. 100 g (eller 1,5 g pr. 100 ml for drikkevarer).
• “Uden tilsat sukker” betyder, at der ikke er tilsat sukkerarter, honning eller andre sødemidler – men produktet kan stadig indeholde naturligt forekommende sukker.

Disse definitioner er ens i hele EU, så en yoghurt med “lavt fedtindhold” i Danmark skal leve op til de samme krav som i Tyskland eller Spanien.

Sundhedsanprisninger – kun hvis de er godkendt

Sundhedsanprisninger er mere følsomme, fordi de kan påvirke forbrugernes opfattelse af, at et produkt har en medicinsk virkning. Derfor må de kun bruges, hvis de er godkendt af EU-Kommissionen efter vurdering fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

Eksempler på godkendte sundhedsanprisninger er:

• “Vitamin C bidrager til immunsystemets normale funktion.”
• “Jern bidrager til normal dannelse af røde blodlegemer.”
• “Kalcium er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler.”

Producenter må ikke ændre formuleringen, så den lyder mere lovende – for eksempel “styrker immunforsvaret” eller “forebygger sygdom”. Sådanne udsagn kan give indtryk af, at produktet har en medicinsk effekt, og det er forbeholdt lægemidler.

Læs også:

Sådan kan kosttilskud støtte din motivation til en sundere livsstil

Kosttilskud

Motivation er nøglen til en sund livsstil – men den kan være svær at holde fast i. Læs, hvordan kosttilskud kan støtte både din krop og dit sind, så du lettere kan bevare energien og engagementet i din hverdag.

Hormonelle udsving og energi: Kosttilskud der kan støtte kvinders mentale velvære

Kosttilskud

Hormonelle udsving kan påvirke både humør, energi og koncentration. Læs, hvordan udvalgte kosttilskud, vitaminer og naturlige ekstrakter kan hjælpe med at skabe balance og styrke kvinders mentale velvære i alle livets faser.

Når et kosttilskud tilbagekaldes – sådan håndteres regler og advarsler

Kosttilskud

Tilbagekaldelser af kosttilskud sker oftere, end mange tror. Få indsigt i, hvordan processen fungerer, hvem der har ansvaret, og hvordan du bedst beskytter dig, hvis et produkt, du bruger, bliver ramt af en advarsel.

Planlæg din uge med omega-fedtsyrer: Få en jævn tilførsel af sunde næringsstoffer

Kosttilskud

Lær, hvordan du kan planlægge din uge, så du får en jævn tilførsel af omega-3, -6 og -9. Artiklen guider dig til sunde valg, gode kilder og en bedre balance i kosten – for både krop og sind.

Kosttilskud og gråzoner

Kosttilskud er underlagt de samme regler som almindelige fødevarer, men de befinder sig ofte i en gråzone. Mange produkter markedsføres med formuleringer, der ligger tæt på sundhedsanprisninger – som “naturlig støtte til energi” eller “hjælper kroppen i balance”. Hvis udsagnet ikke findes på EU’s liste over godkendte anprisninger, må det ikke bruges.

Producenter kan dog søge om nye anprisninger, hvis de kan fremlægge solid videnskabelig dokumentation. Processen er omfattende og kræver, at effekten kan påvises hos mennesker – ikke kun i laboratorieforsøg.

Hvad betyder det for dig som forbruger?

Som forbruger kan du bruge anprisningerne som en rettesnor, men det er vigtigt at læse dem kritisk. Et produkt med en godkendt sundhedsanprisning er ikke nødvendigvis “sundt” i sig selv – det afhænger af helheden i din kost.

Et par gode tommelfingerregler:

• Kig efter den præcise formulering – hvis den lyder for god til at være sand, er den det sandsynligvis også.
• Vær opmærksom på mængden – et produkt kan indeholde et næringsstof i så små mængder, at effekten er ubetydelig.
• Husk, at ingen enkelt fødevare kan kompensere for en ubalanceret kost.

Fremtiden for anprisninger

Der er stigende fokus på at gøre reglerne mere gennemsigtige – især i takt med, at nye ingredienser og plantebaserede produkter kommer på markedet. EU arbejder løbende på at opdatere listen over godkendte anprisninger, og der er også debat om, hvordan man skal håndtere udsagn om bæredygtighed og klima, som ofte blandes sammen med sundhedsanprisninger.

For producenter betyder det, at markedsføring skal være mere præcis end nogensinde. For forbrugerne betyder det, at man kan stole lidt mere på, at “bidrager til” faktisk betyder noget – men stadig med et kritisk blik.