Kvalitet i kosttilskud: Derfor varierer standarderne mellem lande
Kvalitet i kosttilskud: Derfor varierer standarderne mellem lande
Kosttilskud er blevet en fast del af mange menneskers hverdag – fra multivitaminer og fiskeolie til proteinpulver og urtekapsler. Men selvom produkterne ofte ligner hinanden på hylderne, kan der være stor forskel på, hvordan de er fremstillet, kontrolleret og godkendt. Standarderne for kvalitet og sikkerhed varierer nemlig markant fra land til land. Det betyder, at et kosttilskud, der er lovligt i ét land, ikke nødvendigvis ville blive godkendt i et andet.
Forskellige regler – forskellige definitioner
En af hovedårsagerne til forskellene er, at landene ikke definerer kosttilskud på samme måde. I EU betragtes kosttilskud som fødevarer, mens de i USA falder under en særlig kategori mellem fødevarer og lægemidler. Det betyder, at producenter i EU skal følge fødevarelovgivningen, mens amerikanske producenter har større frihed til at markedsføre produkter uden forudgående godkendelse.
I Danmark skal kosttilskud anmeldes til Fødevarestyrelsen, og der er krav til mærkning, indhold og sikkerhed. I USA kan et produkt derimod komme på markedet uden myndighedsgodkendelse, så længe producenten selv vurderer, at ingredienserne er sikre. Først hvis der opstår problemer, kan myndighederne gribe ind.
Kvalitetskontrol og dokumentation
Kvaliteten af et kosttilskud afhænger ikke kun af ingredienserne, men også af, hvordan det bliver produceret. I nogle lande er der krav om, at produktionen skal følge såkaldte GMP-standarder (Good Manufacturing Practice), som sikrer ensartethed og renhed. I andre lande er disse krav frivillige.
I Danmark og resten af EU skal producenter kunne dokumentere, at deres produkter er sikre at indtage, og at de indeholder det, der står på etiketten. I USA er der også GMP-regler, men de håndhæves i mindre grad, og der findes mange eksempler på produkter, der indeholder forkerte doser eller udeklarerede stoffer.
Markedsføring og sundhedspåstande
Et andet område, hvor standarderne varierer, er markedsføringen. I EU må producenter kun bruge sundhedspåstande, der er godkendt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Det betyder, at man ikke må skrive, at et kosttilskud “styrker immunforsvaret” eller “forbedrer hukommelsen”, medmindre der findes solid videnskabelig dokumentation.
I USA er reglerne mere lempelige. Her må producenter gerne bruge formuleringer som “understøtter energi” eller “fremmer sundt stofskifte”, så længe de tilføjer en standardformulering om, at udsagnet ikke er evalueret af myndighederne. Det giver større frihed – men også større risiko for, at forbrugerne bliver vildledt.
Forbrugernes udfordring
For den almindelige forbruger kan det være svært at gennemskue, hvad man egentlig får, når man køber et kosttilskud. Et produkt købt online kan være produceret i et land med helt andre standarder end dem, man kender fra Danmark. Det gælder både for indhold, renhed og mærkning.
Derfor anbefaler eksperter, at man køber kosttilskud fra producenter, der er kendt for at følge høje kvalitetsstandarder, og at man tjekker, om produktet er anmeldt til Fødevarestyrelsen, hvis det sælges i Danmark.
Læs også:
Mod en mere ensartet regulering?
Der er en stigende erkendelse af, at forskellene i standarder skaber udfordringer – både for forbrugere og producenter. EU arbejder løbende på at harmonisere reglerne, men globalt set er der stadig langt igen.
I takt med at markedet for kosttilskud vokser, bliver behovet for fælles kvalitetskrav og bedre kontrol kun større. Forbrugerne forventer, at et kosttilskud er sikkert og effektivt – uanset hvor det er produceret. Men indtil der findes fælles internationale standarder, er det op til den enkelte at være kritisk og velinformeret.
Læs også:
